og på Nelles gavenisse hang den bedste Nelle gave. En prinsesse-whiteboard med linier. Da Nelle pakkede den op og opdagede, at man kunne skrive på den, gik hun straks igang. Hun elsker bogstaver, og skriver så tit hun kan komme til det, samtidig har hun en helt fantastisk hukommelse, som gør det meget nemt at lære hende alfabetet.

På billedet var hendes første skriblerier, behøver jeg skrive at hendes forældre synes hun er noget helt specielt. Hun genkender bogstavernes lyde og skal for at skrive et nyt ord bare have det stavet. Det er sjældent jeg må vise hende hvordan man skriver et ord, jeg må højset vise med en finger i luften hvordan et svært bogstav ser ud.

Tanken strejfer mig om den almindelige folkeskole kan udfordre hende tilstrækkeligt, på de rigtige områder. Men den tanke har vi haft siden hun var 2 år. Ikke fordi hun er vidunderbarn på nogen måde, hun har blot én meget stærk side, nemlig bogstaver og vi kan mærke a,t der hvor hun kan kæmpe lidt med f.eks. det sociale, og hendes egne store krav til sig selv om ikke at være forekert, går det langt bedre når hun udfordres der hvor hun i forvejen er god.

Men vi er rigtig meget FOR folkeskolen, og sætter da også vores lid til at vi rammer nogle rigtig gode lærer, til den tid. Lige pludselig er der kun 1 1/2 år til vi har et skolebarn…. tiden går stærkt.

Der ses kun 2 spejlvendte Sér, som jeg kom til at smile lidt ad, det tog Nelle meget nært, så der er blevet øvet Sér i dag og ikke et eneste var spejlvendt!

Jeg sad lige og kiggede gamle billeder, og fandt det første kendte billede af Frida og Nelle.

Sidste uge kom julemanden til stationen, og ledsaget af nisse orkester gik han gennem byen. Han endte med at taende juletraet og dele slikposer ud til de soede smaa. Her er vores dejlige flyverdragt boern, med slikpose.

Pis, Pis, Pis. Sidder og er bitter paa mig selv paa koege sygehus med en, maaske to braekkede lillefingre. Den ene for to/tre uger siden, og den anden for 30 minutter siden. Nu haaber jeg bare at den/de bliver rimelige lige igen, men det ser ikke godt ud.

Mon jeg er hjemme inden midnat

En dejlig dag i slotsparken, hvor vi samlede kastanjer.

Vores blog er har vist mest været Martins det seneste halve år. Jeg har selvfølgelig nydt alle de dejlige billeder af Nelle og Otto, som han har lagt på.

Lige nu sidder jeg i et omklædningsrum og venter på vores store pige som er til springgymnastik uden forældre. Jeg overvejer om det er min drøm, jeg gir’ videre eller jeg ser min datter som jeg bilder mig ind, objektiv. Selvfølgelig er en mor aldrig objektiv, men jeg prøver. Hun har glædet sig hele ugen. Spurgte dog på vej her ind om man måtte lave salte ned i vand, åh ville svømning være en bedre idé ? Kort efter siger Nelle at om en måned vil hun gerne gå til fodbold, fordi hun er god til at lave mål.

Nu glæder jeg mig bare til at se hendes ansigt når hun kommer ud. Mon ikke jeg der kan læse om jeg har valgt rigtigt i hvert fald for i år.

Vi hygger paa deres 200 aars dag